Lørdag den 1. maj blev der afholdt ultraløb på Møn. Det var trailløbet Møn havn til havn langskysten, der blev afholdt for syvende gang. Ea har løbet det nu for tredje gang, og hun er helt besat.
Tekst: Ea Andersen. Trailløber fra Nordtrim
Jeg er lykkelig, og jeg vil gerne dele en helt uforglemmelig oplevelse. I år løb jeg for tredje gang Møn – Havn til Havn. Kun anden gang med nummer på, for sidste år blev alt jo aflyst. Samtidig var løbet noget nær det første løb som blev gennemført i 2021!
Kim og jeg skulle have løbet sammen, men en hofteskål havde sat sig fast på Kims rygsøjle, så han blev min support i stedet for makker på løbet. Lucky me.
En skøn familiær følelse
Det er et løb, som bare gør mig og alle de andre i og omkring løbet så glade. Preben, der arrangerer løbet, er på fornavn med de fleste af os. Man kommer til at holde umådeligt af ham. Han og Jakob, der er medarrangør, er så gennemsyret optaget af at give os en god dag på stranden. I år var vi mange på den lange rute (61 km). Der var ca. 30 til start, hvor to faldt fra undervejs. I alt var der lidt over 100 løbere fordelt på de 6 distancer: 16-21-27-34-42-61 km. Det er et lille felt, som giver en fantastisk stemning af at være i familie.
En familie, der var samlet til familiefrokost, som strakte ud over hele dagen og hele Møn. Vi mødtes her og der og alle vegne, en eller flere gange, og det var ikke fordi man talte længe med nogen. Undervejs slog jeg følge med en ældre gut, Tony, hele vejen fra Klintholm (27) til marathondepotet. Her stod han af, for knæet drillede. Senere snik-snakkede jeg kort med 5-7 forskellige på turen henover stenene. Stykket efter Peblingerende og ca. 10 km frem var ren rullesten. Det var piv-hårdt, men skulle bare fikses. Dem man passerede havde i den grad brug for pep. Men når man giver pep, får man ofte pep’en 10-fold retur. Det er næsten en slags trail-karma.
Den tur sidder dybt og lykkeligt i mig. Nu på femte-dagen er jeg stadig høj! Det er altid lækkert at passere en målstreg, men at være deltager i Havn til Havn er bare en gave. Det er ikke fordi, jeg er religiøs, men oplevelsen er i nærheden af at være guddommelig.
Internationalt løb
Rygtet om løbet er nået ud over landets grænser. Så kan man godt blive lidt høj over, at så lille et felt rummer flere nationaliteter. Ved starten var der en fyr, som lignede en, der skulle have været på hippie-lejr i 1970’erne i stedet for til løb i 2021. Men, sådan ser mange af de sejeste trailfolk jo så ud. Faktisk ved jeg ikke ikke, hvor han kom fra, men han var engelsktalende, og en del langsommere, end en gammel Nordtrim-kvinde (Løbeklub i Gribskov).
Senere løb jeg udenom om to fyre, der lød som om de skulle vende hele verden, på fransk. Måske kunne jeg også have fundet tysk i feltet. Ret vildt. En genåbning, flere end 10 samlet, og så også minimum 3 sprog i spil.
Postløber
Ved første depot stod Preben og heppede. Han stoppede mig, og gav mig et lille lagkageflag.
– Vil du aflevere flaget i næste depot, og hilse fra mig? Der står Lisbet, og hun har fødselsdag i dag. Det er min ex-svigerinde.
Selvfølgelig ville jeg det, ned i lommen med flaget og så afsted. Sikke en sød gestus.
Da jeg nåede næste depot, havde jeg ikke brug for noget at drikke eller spise, så jeg blev i vandkanten, men hov, nej! Jeg skulle jo tilbage til Lisbet med flaget til hende. Hun blev rigtig glad.
Ved Klintholm Havn sad Kobberø (Nordtrimmer) og vinkede, og Kim fandt mig 5-7 gange i løbet af dagen, fedt.
Endelig i mål med fede præmier
Målstregen ved 61 kilometer var skrevet med småsten i græsset og pyntet med blomster. Det var så sødt. Tidstagning er den tid en af Prebens hjælpere aflæser på uret, når du ankommer. Ikke så megen fikumdik der.
Igen i år fik jeg lov til at være første dame. Det er bare fantastisk. Samtidig fik jeg høvlet et helt kvarter af tiden fra sidste gang. Der var over en time ned til næste dame, men ok, vi er heller ikke mange.
Herfra skal lyde en kæmpe opfordring. Kom med. Du vil ikke fortryde det. Næste chance er lørdag efter St. Bededag den 14. maj 2022. Jeg håber vi ses i sporet, i sandet, på stenene og i bakkerne.
